To fantastiske dage!
Nabila: Efter besøg af Nabila´s arbejdsplads var jeg overrasket over hvor lang tid der blev brugt på ikke pædagogisk arbejde altså på indberetninger til kommune og politi og hvor meget der var taget fra til ledelse af berøring med børnene.
Bo: blev meget optaget af den cirkel(Tilværelses psykologi udviklet af Professor Preben Berthelsen) de havde været med til at udvikle som et pædagogisk redskab, vil meget gerne læse mere om den.
Thomas: Super fedt at se de muligheder de unge har trods de er der af ikke så sjove årsager, de er overhovedet ikke overladt til sig selv. Deres handlinger har konsekvenser og trods de muligheder og aktiviteter de bliver tilbudt kan de alligevel ikke være i tvivl om at de har lavet noget forkert.
Cellina: Vi blev præsenteret for en kollega der havde startet en cafe på stedet dette var hendes hjertebarn hun var så omfavnende og rummelig for borgere og kollegaer. Vi så hvordan der individuelt blev lavet opskrifter til den enkelte borger med udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau.
Thomas viste gruppen rundt på Grenen afdeling Nord. Vi brugte ca. 2 timer på rundvisningen der også indbefattede en kollega der fortalte om et 10 ugers kursus i ART (Aggression Replacement Training) som de tilbyder de unge på grenen. Kurset er beregnet på unge der vurderes og kunne drage nytte af teknikken og som er modtagelige for input.
Under rundvisningen var der flere af os der nævnte ordet fængsel da vi blev præsenteret for de fysiske rammer. Det var tydeligt vigtigt for Thomas som repræsentant for Grenen at det ikke blev omtalt som et fængsel men en lukket institution. Faciliteterne på grenen er imponerende og der er store muligheder for at aktivere og stimulere de unge med aktiviteter og diverse værksteder og kreative fag.
Det var en spændende rundvisning som gjorde at jeg personligt fik et andet syn på Grenen end jeg havde i forvejen. Min opfattelse af grenen var tidligere baseret på mediernes fremstilling af stedet samt fortællinger fra unge eller tidligere ansatte. Besøget på grenen har gjort at jeg i dag kan se at fagligheden er langt større end jeg troede, og det er interessant og se måden hvorpå teorien bliver omsat til praksis og brugt i dagligdagen.
Det er spændende at se hvordan kulturen er på de andres arbejdssteder. Det var spændende at genkende arbejdsgange og tanker for pædagogikken på de andres arbejdssteder, på trods af stor forskellighed i institutionens opbygning og bruger gruppe. Jeg oplevede ligeledes en kæmpe omsorg fra medarbejderne til brugerne. Fik på en måde syn for hvor vigtigt det er at alle disse arbejdspladser har "ildsjæle" ansat, der på hver deres måde påvirker stedet i en positiv retning med brugerne for øje. Alle steder havde noget unikt, der dog var meget var bundet op på medarbejderne.
Thomas, Bo og Cellina
Kommentarer
Send en kommentar