Påagtet og upåagtet faglighed
Gentle teaching som overordnet filosofi på
Sølund, bliver til påagtet faglighed med specifikke hændelser som er blevet
testet og afprøvet.
På praktikstedet er der kun borgere der
kræver en meget bevidst tilgang fra pædagogernes side. De er sårbare og tåler
ikke udpræget forskellig tilgang og har ofte meget negative reaktioner når den
valgte tilgang bliver afveget.
Dette bevirker at dagligdagen er opdelt og
beskrevet meget minutiøst. Selv meget små gøremål er beskrevet helt ned til
bevægelser, berøringer, sprog, øjne og kropssprog.
Så generelt er der på praktikstedet en
udpræget påagtet faglighed til stede. Sammenlignet med mit faste arbejde gør
dette sig også gældende, dog ikke i lige så høj grad som på mit praktiksted.
Jeg tænker godt at Gentle Teaching i lige
så stor grad kunne bruges på mit faste arbejde, det skulle så målrettes den
målgruppe der er der.
Den upåagtede faglighed tænker jeg ofte vil
være en forløber for en påagtet faglighed. Et rum hvor mere eller mindre
bevidst tester nye tilgange som så bliver til påagtede hændelser hvis
erfaringen bliver god.
Jeg står i min rolle som praktikant ofte i
upåagtede tilgange da min viden om stedets metoder og tilgange er begrænsede.
Så på daglig basis kommer der flere og flere påagtede tilgange både ud fra nye
erfaringer og snakke med kollegaerne.
Bo beklager den sene respons, men der gik både påske og ferie i den. Men det er ikke destro mindre nogle rigtig gode og relevante refleksioner, du kommer med. Særligt dine pointer om betydningen at få rammesat udgangspunktet for at kategorisere i fht at være pratikant. Det er en meget præcis pointe.
SvarSlet